Tak for tro tjeneste

Journalist: Marie Jensen
Fotograf: Kim Bjærre

Jeg har mig lidt af et happy moment, da jeg taster Grækenlandsvej ind på cykel-GPS’en og sætter kursen mod et solbeskinnet Amager. Jeg har endelig fået mulighed for at takke mine fusser for lang og trofast tjeneste. Jeg skal til fodterapeut for allerførste gang, og forventningens glæde bærer mig på lykkevinger frem til Klinik for Fodterapi.

Glæden kribler stadig i maven, da jeg møder Sara og Christopher. Et sæt søde studiekammerater fra Fodterapeutskolen, der netop har åbnet en fin og hjertevarm fodklinik.

Tillidsvækkende fodmand
Som fodgenert og tå-forskrækket type takker jeg normalt nej til tilbud om fodmassage og tå-nusseri. Det er ret så grænseoverskridende for mig at dele ud af mine to små livshjælpere, som man godt kan kalde for lettere træningstrængte. Men en blå negl og lidt hård hud slår bestemt ikke Christopher ud. Han tager frejdigt fat og skænker mine kolde fødder et lunt fodbad.

Happy feet
Efter en tur i badekaret får mine fødder lov til at boltre sig i selskab med Christophers kyndige hænder. Fusserne bliver for alvor pudset af, og Christophers evner er lige så knivskarpe som den skalpel, der stille og roligt gør kål med mine hårde hudlag. Som den perfekte afslutning på en professionel omgang fodpleje smører Christopher de nypudsede ind i en smørblød skumcreme.

”Nu skal du huske på, at dine fødder nok er blevet et nummer mindre,” siger Christopher med et skælmsk smil, da jeg stikker de babybløde tilbage i støvlerne. Det går op for mig, at jeg er blevet udsat for min første fodterapeutjoke.

Joke eller ej, så er der noget om det. Mine tæer vrikker frejdigt frem og tilbage i støvlerne og danser en lille glædesdans på vejen hjem. De hilser og siger tak og lover fortsat tro tjeneste i mange år frem.