Plus artikel

The Organic Boho er langt større end mad. De har i skrivende stund mere end 18.800 følgere på Instagram, og deres smukke bowls kan gøre selv den kedeligste gråvejrsdag lidt mere spændende. Og så går de op i at redde planeten omkring dem - ét vegansk måltid ad gangen. Konceptet er 100 % vegansk og 100 % økologisk – for The Organic Boho tror på, at man gennem en helt bæredygtig restaurant kan ændre noget … Og så smager det sindssygt lækkert!


Selv deres engangs-service er lavet af majsstivelse i stedet for plastic. Det siger lidt om, hvor kompromisløse The Organic Boho er i deres tilgang til bæredygtighed. I restauranten finder du ingen tilsætningsstoffer, intet sukker – og ingen af deres produkter har været i nærheden af dyr. Til gengæld er der masser af fantastiske farver og så meget velsmag, at selv den mest inkarnerede kødspiser må overgive sig til plantebølgen:

De fleste af vores gæster spiser faktisk kød, når de ikke er hos os. Men det gør ikke noget. Jeg elsker fx, når der kommer en overrasket gæst hen til mig og siger: ”Det smager jo mega godt – hvor er det bare lækkert!” 

Sådan lyder det energisk fra Karina Nayja Bruun, der startede The Organic Boho med sin søster Maria. Hos dem handler det nemlig om, at maden skal være så lækker, at alle kan og har lyst til at spise den – lige meget om du er veganer, eller om du bare vil have en lækker, sund frokost.

”Normalt handler det om, at folk føler sig begrænset. Vores koncept handler om, at vi vil være med til at hjælpe folk til at spise sundt – uden at gå på kompromis med smag og tekstur!”

Der skal være noget for alle

… Og det har været en bragende succes! Sidst de blev anmeldt i Berlingske, stak de af med hele 5 stjerner, ligesom avisen også nominerede dem til Byens Bedste Grønne Måltid 2019. Og tidligere i år åbnede de, som det første veganske koncept, endnu en restaurant i de populære Torvehaller:

Jeg tror, at en del af grunden til, at vi er så populære, er, at vi faktisk har noget for alle. Ved at vi er så stringente i vores koncept. Normalt er mange mennesker med specielle madbehov reduceret til kun at kunne vælge 2 ting på et menukort. Men hos os er alt økologisk, sundt og plantebaseret.

Fordi de er så kompromisløse både med koncept, råvarer og ikke mindst smag, ender The Organic Boho faktisk med netop at have noget for enhver.

Man spiser også med øjnene

Der er ingen tvivl om, at The Organic Bohos mad er en fryd for øjet. Med magiske farver i skrigende blå, pink og grøn kan deres regnbue-brunch, avocadomad eller bowls peppe enhver kedelig gråvejrsdag – og Instagramside – op.

For man spiser også med øjnene - og nu kan du også komme til at spise noget af Københavns smukkeste mad. 

Meget mere end bare farve

Men der er tale om meget mere end bare pæne farver – der er en mening med det. Den karakteristiske blå farve kommer fx fra den naturlige alge, spirulina, der er proppet med både B-vitaminer og anti-oxidanter; en ægte super-food!

Der er altså, som alt andet hos The Organic Boho, en mening med det hele. Udover, selvfølgelig, hvor glad du bliver af at kigge på al den smukke mad.


Artiklen er skrevet i samarbejde med The Organic Boho.


FOTO KREDIT: Dennis Lehmann
SKRIBENT: Liva Helio